Raageleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Velkommen til Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav (RUSG)
Rågeleje er en perle med smuk natur og en unik kulturarv, som vi ønsker at bevare. Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav (RUSG) har siden 1941 arbejdet for at bevare og udvikle områdets unikke værdier. Dette gør vi i tæt samarbejde med beboere, Gribskov Kommune, Naturstyrelsen og områdets øvrige kyst- og grundejerlav. Vi støtter initiativer, der skaber lokalt engagement, og sikrer, at aktiviteter afvikles i balance med naturen og områdets særlige karakter.
Med dit medlemskab styrker du vores arbejde med at bevare og udvikle Rågeleje og Udsholt Strand – herunder trafiksikkerhed, kystbeskyttelse, miljø og sociale aktiviteter. 

Hvorfor blive medlem?
Med dit medlemskab bidrager du til:

  • Styrkelse af foreningens indflydelse og fælles stemme i forhold til politiske beslutninger.
  • Bevaring og udvikling af områdets natur, strande og miljø.
  • Arbejde for bedre trafiksikkerhed og fælles aktiviteter, der styrker fællesskabet.

Deltag aktivt
Som medlem har du også mulighed for at engagere dig i de områder, der interesserer dig mest. Uanset om det handler om naturbeskyttelse, trafiksikkerhed eller sociale arrangementer, er der plads til dine idéer og dit engagement. Vi har altid brug for flere ildsjæle, der vil bidrage til fællesskabets bedste.

Vores aktiviteter
Vi arrangerer en række årlige begivenheder, der bringer lokalsamfundet sammen:

  • Affaldsindsamling for et renere miljø.
  • Generalforsamling, hvor vi sætter retningen for fremtiden.
  • Stemningsfuld Sankt Hans med musik, fakler og bål på stranden – en tradition, der samler alle generationer.
  • Happy Hours på stranden ved Lille Orebjergvej hver fredag i juli (med undtagelse af kraftig regn). Her møder du naboer og venner, nyder et glas på vores regning, og børn er naturligvis også velkomne.
  • Bålhygge på stranden ved Lille Orebjergvej i efterårsferien.  

Følg med og bliv inspireret
Læs mere på vores hjemmeside her: https://raageleje-udsholt.dk/ 
Følg vores Facebook side og bliv en del af vores aktive Facebook-gruppe Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav. Her finder du løbende opdateringer om relevante emner og arrangementer for vores medlemmer. Vi har også en Instgram profil @raageleje.rusg. 

Medlemskab
Et medlemskab koster kun 300 kr. om året pr. husstand. Din støtte gør en forskel – både for fællesskabet og for området, vi alle holder af. 

Hvis du har behov for at komme i kontakt med os, kan du sende en mail til: info@rusg.dk.

Tak for din støtte – vi glæder os til at se dig!